Ovnbagt kylling med banan – måske det lyder som et mærkværdigt miks? Ikke desto mindre virker det. Bananen tilfører en god del sødme og smag til kyllingebrystet og sammen med bønner en god smag. Bacon giver sprødhed og en saltet smag. Jeg vil anbefale dig at prøve det af. Virkelig.
Du kan serverere den her kyllingeret blot med et godt stykke brød til. På den måde kan du smovse den gode sovs. For den smager skønt og den vil du ikke gå glip af. Brune eller hvide ris smager også godt til. Som sagt bare du får rigeligt at sovsen med. Hvidvin og fløde har altid klædt hinanden ret godt og når den salte smag fra baconen får lov til at yde sit siger jeg bare: Værsgo´ at spis!
Sådan laver du en kylling med bønner og banan i fløde-hvidvinssovs.
Ovnbagt kylling med banan
Ovnbagt kylling med banan
Ingredienser
- 4 stk. kyllingebryst(mindre stykker eller 3 store)
- 200 gram majskerner
- 200 gram kidneybønner(drænet vægt) Kogte sorte bønner kan også bruges)
- 2,5 dl. fløde
- 1 dl. hvidvin
- 1 stk. banan(mindre)
- salt og peber
- 200 gram baconskiver (gerne røget)
- 0,5 tsk. tørret chili(kan undlades)
Fremgangsmåde
- Skær en lomme i hvert kyllingebryst. Kom banan i -brug passende størrelse afhængig af om du bruger tre- fire stk. kyllingebryst)
- Rul baconskiver om hvert stykke kylling.
- Kom majs i et ovnfast fad sammen med halvdelen af bønnerne. De anden halvdel moses let med hænderne og kommer også i fadet.
- Fordel kyllingestykker her. Kom fløde og hvidvin ved. Drys med salt og peber og evt. en smule tørret chili.
- sæt i en forvarmet ovn på 180 grader (varmeluft). 200 grader alm. ovn i ca. 30 min. til kyllingen er mør og gennemstegt.
Kylling- en hverdagshelt!
Kylling er uden tvivl det vi spiser mest af herhjemme. Det kan tilberedes på så mange måder. Det er som om, at kylling er noget de fleste kan lide. Børn og voksne. Da børnene var mindre spiste de gerne kyllingebryst, helt enkelt tilberedt. Smørstegt med salt og peber eller som kylling i karrysovs. Enkelt men godt.
I de senere år, da børnene heldigvis spiser mere varieret, er krydrede indiske eller thailanske retter blevet populære herhjemme på matriklen.
Når tiden er knap kan kylling sagtens tilberedes i en hurtig vending. Er der tid og har jeg for en gang skyld tænkt langsigtet(!) mørner jeg gerne kyllingekødet i kærnemælk eller yoghurt. Æblejuice kan også gøre det. Jo flere timer desto bedre. Gerne op til et helt døgn på køl. Det mørner kyllingen helt enormt. Så kan madlavningen næsten ikke gå galt og du får et stykke kød, du nærmest kan skære med øjenvipperne! Næsten 🙂
Du vil måske være interesseret i:
Mør kylling med æblejuice i stegeso, Kyllingerulle med mozarellafyld og bacon, Kyllinge sticks med teriyaki sauce
0 kommentarer