Pærecrumble – pærekage med smuldredej. En pærecrumble er den skønneste kage. En super nem opskrift på en pærekage med smuldredej.
Prøv min opskrift på en skøn pære crumble. En enkel pærekage med smuldredej, som tager 10 minutter at røre sammen og giver en enkel og super lækker kage med pærer og sprød crumble
Pærekage med smuldredej
og andre lækre frugtkager. Kager med frugt kan seriøst noget. De kan varieres i det uendelige og en frugtkage, allerhelst med enten æbler eller pærer kan noget almindelige kager ikke kan!De bliver saftige og får samtidig det sprøde fra dejtoppen. I det her tilfælde den sprøde top med blandt andet havregryn. Havregryn er da genialt i kager, ikke?
Nogle gange er det de enkle kager der smager aller bedst og sådan synes jeg det er med den her kage. Om du bruger danske Clara Friis pærer eller de udenlandske pærer i vinterhalvåret er lige godt. Blot de er modne. Er de lidt til den hårde side kan du med fordel kommer pærestykkerne i fadet og give dem fem minutter ekstra inden den sprøde crumble kommer på. Men igen er det en smagssag, for nogle er til faste frugter og andre foretrækker dem lettere bløde- hen af henkogte pærer. Er det ikke dejligt, som vi alle er forskellige og kan få det lige som vi vil have det!
Andre frugtkager: Æblekage med mascarpone creme, varm æblekage med makronfyld, Pærekage med marcipan
Pærecrumble
Ingredienser
- 1 dl. smeltet smør
- 4-5 stk. mellemstore og halv- halvmodne pærer
- 2 spsk. sukker(evt rørsukker)
- 2 dl. hvedemel
- 2 dl. havregryn
- 1 dl. sukker
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader. Halver pærer og fjern kerner. Skær i både og fordel i et fad. Er skrøllen grov bør den fjernes, hvis ikke kan den bages med.
- Kom pærebådene i et ovnfast fad og drys med de to spiseskefulde sukker.
- Kom i ovnen i 10 min. mens du forbereder resten.
- Smelt smør og bland med mel, 1 dl sukker og havregryn. Fordel del let smuldrende dej over pærerne og tryk let sammen. Sæt i ovnen i ca. 25 min. til dejen er gylden og sprød.
- Servér den lune kage med vanilleis, flødeskum eller creme fraiche.
I min have har jeg æbletræer- og flere af dem. Jeg har også et blommetræ og et gigantisk kirsebærtræ. Kirsebærtræet giver altid enorme mængder af saftige og røde kirsebær. Blommetræet er det lidt så som så med. Nogle år giver det 50 blommer andre år max. 10 blommer. Inklusive orme!
Så når pladsen i haven er begrænset og blommetræet nærmest mere er i vejen, så påtænker jeg at plante et pæretræ i stedet. Men hvilken sort? Det må jeg læse op på. Har du foreslag? Lad mig meget gerne høre…
Pærecrumble – pærekage med smuldredej
Pærecrumble med smuldredej
Kagen kan bages året rundt, også når det ikke er sæson for pærer. Du kan også sagtens erstatte de friske pærer med pærer fra dåse. dem har jeg i virkeligheden altid haft en svaghed for. Total smagen af gamle gode dage. Mine forældre havde dem altid på lager i deres bryggersskab. Hvad de brugte dem til ved jeg ikke, men de havde dem i hvertfald liggende! Min svigermor serverer dem gerne portionsanrettet med vanilleis og et drys chokolade. det kan nu altså noget den dessert.
0 kommentarer