Paneret torsk er en dejlig og nem måde at tilberede små sprøde stykker af den sunde fisk. Serveret med et sprød salat og måske nogle ovnbagte grøntsager eller kartofler er retten nem, sund og nærende.
Det er desuden min erfaring, at børn hellere spiser fisk, når det serveres som gyldne fiskebidder, som er dejlig sprøde på overfladen. På den måde får de mere smag hen af paneret fiskefilet. Jeg kommer en smule paprika i raspen. Det giver en god og mild smag. Af rasp kan du bruges helt almindelig rasp, men personligt foretrækker jeg den mere grove pankorasp. Da brødkrummerne er lidt større her giver det samtidig en mere sprød overflade.
Paneret torsk
Paneret torsk
Ingredienser
- 300 gram torsk(i stykker på ca. 3 cm)
- 1 stk. æg
- 1 dl. mel
- 1 dl. pankorasp(alm. rasp kan bruges)
- 2 tsk. paprika
- salt og peber
- citronbåde til servering
Fremgangsmåde
- Kom mel i en tallerken, rasp i en anden og pisket æg i en tredje. bland rasp med paprika, salt og peber.
- Skær torsk ud i mindre bidder på ca. 3 cm.
- Vend først fisken i mel, så æg og til slut rasp.
- Steges gyldne i en pande med en enten smør, olie eller en blanding. Fisken må endelig ikke stege for længe, så tag fisken af så snart overfladen er sprød og gylden. Servér evt. med friskpresset citronsaft.
Lignende opskrifter:
Fisk er sundt og fisk er godt og kan samtidig laves på så mange dejlige måder. Om du fisker selv(?) eller finder din fisk i det nærmeste supermarked eller fiskehandel, så skal der fisk til. Både den slags fisk, som eksempelvis torsk eller mere fede fisk, som laks fylder os med omega tre fedtsyrer og er godt for vores helbred.
Får du nok fisk?
Jeg gør ikke. eller rettere. Jeg gjorde ikke. For sammen med min mand har vi sat os det mål at få mere fisk ind i hverdagen. Det smager jo lækkert og gør en mæt på den der ret behagelige måde, hvor man ikke bliver så tung i maven!
Jeg er i fuld gang med at arbejde videre på diverse opskrifter med fisk. Det vil du nok kunne ser herinde i mit madunivers. Flere opskrifter på vej….
Ovnbagt torsk med pasta og kokosmælk, Laks med parmaskinke og grøntsager, Kulmule på hokkaidogræskar
Tak fordi du er med på at mødes herinde i mit madunivers. Det sætter jeg ualmindelig stor pris på. Du er velkommen til at skrive dig op til at modtage en mail, når der er nye opskrifter herinde fra. Det gøres her på siden.
Høres vi ved?
kh, Benedicte
0 kommentarer