Hjemmelavet proteinbarer med nødder, peanutbutter, kerner og proteinpulver er et super godt alternativt til købe proteinbarer, som jo efterhånden er blever rigtig populære. Men med de her hjemmelavede proteinbarer kan du faktisk ganske nemt og hurtigt lave en hjemmelavet snack – helt perfekt til dig der træner eller hvis du har lyst til en nem snack at tage med i tasken til en lang og måske travl dag.
De lækre proteinbarer er med kerner og nødder og er også perfekte efter en god træning, hvor køkkenet er langt væk, men du ønsker en snack spækket med proteiner som stabiliserer dit blodsukker. Der er gode naturlige ingredienser i, hvis du vælger en proteinpulver af god kvalitet.
Personligt tager jeg gerne enkeltvis og pakker dem ind og tager med på arbejdet. Så har jeg altid en snack ved hånden hvis den søde og hurtige sult opstår, for jeg oplever at de her hjemmelavede proteinbarer stabiliserer mit blodsukker og samtidig er med til at give et energiboost.
Jeg er vild med at de her barer fylder mig med de proteiner som jeg ellers kan have svært ved at få dækket via kosten i en travl hverdag og så er jeg også begejstret for at de er spækket med naturlige fog sunde fedtstoffer som giver energi og er sunde for hjernen, samtidig med at sødmen ikke kommer af raffineret sukker, men af naturlig sødme fra honning.
Proteinbarer
Ingredienser
- 200 gram havregryn
- 60 gram grofthakkede mandler(valnødder eller hasselnødder eller en blanding)
- 60 gram proteinpulver- vanilje eller kakaopulver
- 5 spsk. chiafrø
- 4 spsk peanutbutter- crunchy eller smooth
- 4 spsk honning
- 1,2 dl plantemælk eller al. mælk
Fremgangsmåde
- Bland gryn med hakkede nødder, chiafrø og proteinpulver
- Peanutbutter og honning varmes forsigtigt op til en flydende masse. Pisk mælk i.
- Kom indholdet fra gryden i den tørre masse indtil det er godt klistret sammen.
- Kom enten i en silikoneform eller en beklædt form på ca. 30x 20
- Sæt på køl i ca. 1 time og skær i bidder, som passer til en mindre müslibar.
- Opbevar enten i formen eller pak ind enkeltvis i madpakkepapir/mellemlægspapir eller alternativt i en tæt plasticbeholder
Andre opskrifter som du kunne være interesseret i:
For trangen til noget sødt og godt kan melde sig og så er det jo godt at have et alternativ, ikke?
Frossen banan med peanutbutter, Sunde daddelkugler på fem minutter, Frosne bananbidder med nødder
Tip:
I øvrigt kan du sagtens twiste de her hjemmelavede proteinbarer ved at komme en anelse smeltet mørk chokolade over hver bar. Eller komme enten frysetørret bær ala hindbær eller jordbær eller revet kokos i hver bar eller som drys på overfladen. De færdige proteinbarer kan både opbevares på køl i et par uger eller på frys i op til tre måneder.
0 kommentarer