Rabarbermarmelade med vanille – tryl din egen lækre marmelade frem af sommerens skønne røde rabarber. Tilsæt en smule vanillesukker for en mild smag.
Rabarbermarmelade
Denne rabarbermarmelade smager vældig godt. At toppe en skive brød med hjemmelavet rabarbermarmelade er top lækkert! Vanille og rabarber har til alle tider været et godt miks og det er det så også i denne her rabarbermarmelade.
Den er nem og god og indeholder ingen dumme tilsætningsstoffer, hvilket er fint nok, da børnene får rigeligt af den slags fra andre madkilder! Nå, den tager vi en anden dag ;o)
Inden du ser dig om er der rabarber i butikkerne eller måske er du så heldig, at du har dine egne rabarber i haven? Jeg har faktisk stødt på flere, som har masser af rabarber, men ikke lige ved hvad de skal stille op med dem. Spørg om de gir nogle stængler!
Rabarber er drøje i brug og man bruger ofte ikke så mange af gangen, så kig dig omkring(de nyophevne rabarber er iøvrigt også ofte noget mere spændende end de, til tider, lidt slatne bundter i butikkerne, ikke ?
Rabarbermarmelade med vanille
Rabarbermarmelade med vanille
Ingredienser
- 600 gram rabarberstængler
- 250 gram sukker
- 2 spsk. vand
- 2 tsk. god vanillesukker
- 3 tsk. melatin
Fremgangsmåde
- SKyl rabarber og skær i mindre stykker på ca. 1 cm. Kom i en gryde.
- Varm langsomt op på mellemvarme og tilsæt vand.
- Kom sukker i (men læg 4 spsk. fra og kom i en skål.) og lad marmeladen simre under låg i ca. 10 min.
- Rør melatin med det resterende sukker og kom i marmeladen. Kog op et par minutter til det tykner og kom i glas.
Noter
Du vil måske være interesseret i nogle af disse opskrifter?
Rabarbersorbet, Rabarberrelish, Verdens bedste rabarbertærte
0 kommentarer