Laksetartar

Alt det andet, Gæstemad

Rørt laksetartar – den skønneste forret, hvis du spørger mig. Frisk, let og ret delikat. Det her er den mest enkle udgave af rørt laksetartar med ganske få ingredienser.

Den smager skønt og er en enkel og god forret med laks. Jeg serverer den gerne på en bund af sprøde salatblade, for eksempel feldsalat eller romainsalatblade. Men lige så lækkert er det at servere den på en lille tallerken med ristet skiver af brød eller rugbrødschips til. Og husk endelig skiver af citron. Ingen laks unden citronsaft.

Det hører til en af de mere nemme forretter, men det gør det ikke ringere. Er fisken god og frisk er det så nemt at røre den sammen. Du kan også med fordel røre laksetartaren sammen om morgenen, dække den til  og stille på køl. Så er det nemt at anrette, som en del af en let gæstemenu.

Opskriften  på rørt laksetartar kommer  her.

Hvorfor skal fisk fryses ned før servering

laksetartar med krydderurter

Rørt laksetartar

Rørt laksetartar

Rørt Laksetartar

Opskrift på en nem rørt laksetartar med krydderurter. Jeg krydrer med forårløg og purløg for en enkel og delikat rørt laksetartar. Den er nem at røre sammen og kan serveres med salatblade eller sprøde skiver rugbrød eller franskbrød.
Print opskrift Pin opskrift
20 min
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 200 gram fersk laksefilet(som har været inde i fryseren i min. 24 timer)
  • 1/2 stk. citron(saften heraf)
  • 1/2 dl. finthakket purløg(gem lidt til servering)
  • 1 stk. springløg(finthakket)
  • flagesalt
  • friskkværnet peber
  • 1 tsk. god olie

serveres med

  • evt. ristet skiver af brød
  • feldsalat
  • blade af romainesalat
  • stykker af rugbrødscroutoner
  • og meget mere....

Fremgangsmåde

  • Før du starter er det vigtigt at fiske har været i fryseren i mindst 24 timer.
  • Fjern skind fra laksen og skær eller hak laksen i små bidder. Rør med citronsaft, hakket purløg og forårsløg. Rør olie i og smag til med flagesalt og friskkværnet peber.
  • Server på en bund af salatblade eller med skiver af ristet flutes eller rugbrødschips og citronbåde ved siden af.

 

Rørt laksetartar med krydderurter

Du vil måske være interesseret i noge af følgende opskrifter:

Laks er ubetinget vores favoritfisk, som vi spiser mest af  herhjemme. Den fede med de sunde omega 3 fedtsyrer kan serveres på et hav af måder og er samtidig så børnevenlig. I alt fra en lakselasagne, som ovn eller pandestegt, blot krydret med salat og peber eller toppet med rasp og skønne krydderurter. Laks holder!

Det her er bare nogle af mine lækre opskrifter med laks.

Pasta og laks i cremet sauceLaks med parmaskinke og grøntsagerOvnbagt laks med krydderurter

Rørt laksetartar

Tip.

Hvorfor skal fisk fryses ned før servering

Det anbefales at fryse laksen ned i minimum 24 timer før den skal bruges. Det skyldes parasitter, som kan findes i alt fra fisk som makrel, helleflynder, tun, laks og andre fiskarter. Det gælder således også, hvis du laver hjemmelavet sushi.

Tak fordi du læser med. Det gør mig rigtig glad og tilfreds. Du er meget velkommen til at skrive dig op til at modtage en mail, når der er nye opskrifter herinde fra. Det gøres her på siden. På den måde kan du altid se og finde inspiration til nyt mad på spisebordet 🙂

De bedste hilsner, 

Benedicte

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest