Salat med tun og kikærter

Salater

Salat med tun og kikærter er en proteinrig og næringsrig salat, som er ret nem at lave, hvis du har et basislager klar. Den kombinerer en salat med smag, proteiner, fibre og gode olier og er lige så velegnet som en sund og mættende frokostsalat, som til en let aftensmad, hvis du for eksempel serverer med et stykke groft brød.

Den her tunsalat med kikærter er rig på smag og på næring og den stiller mig godt tilfreds på en af de dage, hvor tiden ikke er der, men lysten tid at fylde noget godt i sig er der!

I min kost tænker jeg gerne proteiner ind(er ligesom et godt stykke over fyrre efterhånden!) og den her salat med tun og kikærter giver masser af protein fra både kikærter og tun. Laver du portionen kun til dig selv, kan den snildt holde sig i et par dage på køl i en tæt beholder. Dog bør dressingen først komme over ved servering. Dette for at salaten ikke mister sin sprødhed

Salat med tun og kikærter

Salat med tun og kikærter

Salat med tun og kikærter

opskrift på en fiber og proteinrig salat med grøntsager, dåsetun og kikærter. Til at runde salaten af kommer en olie-eddike-dilddressing over. Perfekt til en sund frokost eller let aftensmad
Print opskrift Pin opskrift
25 minutter
Servings: 2 portioner

Ingredienser

  • 1 dåse tun i vand - drænet
  • 1 dåse kikærter - drænet
  • 10 stk cherrytomater - halveret
  • 1/2 stk agurk - kerner fjernes og i mindre stykker
  • 2 tsk kapers(kan undlades)
  • 2 spsk smuldret feta(kan undlades)
  • 1 stk mindre rødløg - finthakket
  • 1/2 stk iceberg salat eller 2 stk romainesalathoveder
  • 1 stk peberfrugt - i fine strimler
  • 2 spsk solsikkekerner - let ristet gyldne på tør pande

Dilddressing

  • 2 tsk dijonsennep
  • 2 tsk lys eddike- fx. hvidvins eller æbleeddike
  • 2 tsk frisk citronsaft
  • 2 spsk honning(alternativt hvid sukker)
  • 1/2 dl olie
  • salt og peber
  • 1 dusk finthakket dild

Fremgangsmåde

  • Anret salat og grøntsager
  • Kom kikærter og tun herover. Drys med solsikkekerner
  • Rør dressingen sammen og hæld over ved servering.

Noter

Tip til en salat med tun og kikærter
Hvis du ønsker at tilsætte mere dybde og fylde i salaten kan tilsættes soltørrede tomater, oliven, ansjosfileter og parmesanost. 
Kalorieberegning er beregnet på hele den samlet opskrift

Hvorfor tun og protein til dig der er over fyrre og træner?

Tun er er kendt for sin letfordøjelige og samtidig høje indhold af protein. Kroppen bruger ikke lang tid på at fordøje den og du får dermed mere overskud til at træne. Tun er dermed en god kilde som muskelopbygger og er med til at bevare den muskelmasse, som vi desværre løbende mister, som vi bliver ældre.

Kikærter fylder dig også med proteiner, men samtidig også de sunde fibre, som giver maven noget at arbejde med. Og fik jeg nævnt at de smager skønt samen. Det miks er da fedt!

Andre opskrifter på proteinrig mad, som fylder dig med smag og protein, så se nedenstående opskrifter

Cookie dough med kikærterAppelsinsalat med kikærterTunsalat med skyr

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest