Gode boller med sesamfrø og grahamsmel

Børnefester, Opskrifter på brød, Tips til madpakker

Sesamboller, så sprøde og gode med en let nøddesmag fra sesamfrøene.

 

sesamboller

Sesamboller

 

sesamboller

Boller med sesamfrø

 

sesamboller

Print opskrift Pin opskrift
6 timer 15 minutter

Ingredienser

  • 25 gram gær
  • 7 dl kold vand
  • 2 dl sesamfrø
  • 2 tsk salt
  • 3 spsk olie
  • 200 gram grahamsmel
  • 700 gram hvedemel

Fremgangsmåde

  • Opløs gær og vand.
  • Tilsæt salt, sesamfrø, olie og rør sammen.
  • Tilsæt nu løbende hvedemel og grahamsmel og rør det sammen til en blød dej.
  • Kom låg på og sæt på køl i 6-8 timer.
  • Beklæd to bageplader med bagepapir og sæt ca. 8 -10 klatter dej på hver plade med to spiseskeer. Kom vand i et glas og form bollerne lidt runde med bagsiden af de halvvåde skeer.
  • Tænd ovnen på 220 grader(evt varmeluft) og bag en plade af gange i ca. 25 min. til de er let gyldne og lyder hule, når der bankes på bunden af dem.

Boller med sesamfrø og grahamsmel

 

sesamboller

Dejen efter den har hævet natten over.

sesamboller

Hjemmebag er godt og der er næsten daglig friskbagte boller herhjemme. Ikke mindst siden jeg fik gang i min nye dampovn. Det har da (søreme) næsten taget overhånd! Det var så en af de ting jeg ikke vidste, at jeg ikke kunne leve uden! Men sådan er det nu blvet. En dampovn giver nogle ekstra sprøde og saftige hjemmebagte boller. Har du ingen dampovn kan du sprøjte lidt vand ind i ovnen i starten, ikke så gerne undervejs, da bollerne risikerer at falde sammen.

Anyway, så nyder jeg så længe, at jeg har 4 hjemmeboende børn. Så er der nogle til at spise løs af alt det der bliver produceret! Nå at spise det hele selv, kan jeg jo ligesom ikke!

De her boller med sesam, kan i øvrigt varieres i det uendelige, så du f.eks. skifter sesamfrøene ud med græskarkerner, solsikkekerner, hørfrø eller andre former for kerner. Det fungerer lige godt.

Boller er godt på morgenbordet eller i madpakken. En dej der hæver natten over og blot kommer i ovnen, mens morgenmaden spises er et hit i madpakken. Komme rugbrød i børnenes madpakke hver dag? Den går ikke. Nybagte boller derimod? Det er fuldt accepteret.

Flere opskrifter med boller med kerner?

Boller med græskarkerner

Saftige boller med solsikkekerner og havregrød

Grovboller med 5 korns blanding

 

Boller til madpakken

Inspiration til børne- madpakker?

Under kategorien madpakker´ ligger efterhånden flere bud på en lækre og indbydende madpakker til børnene. Efter flere års madpakkesmøreri (og mange flere i vente) er det stadig en okay tjans for mig med de madpakker. Det der hitter mest, har jeg kommet ind i kategorien. Du kan se mere her:

Madpakke tid!

Nem opskrift på focacciabrød med grovmel

Madpakke inspiration

Husk at du kan finde inspiration flere steder, hvor jeg løbende lægger opskrifter ud. Benedictesmad på facebook, Instagram og pinterest.

Tak fordi du læste med,

Kærlig hilsen Benedicte 🖤

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest