Sprøde småkager med mandler og chokolade

Opskrifter på kager

Opskrift på  sprøde småkager med mandler og chokolade. Nemme og sprøde og spækket med stykker af mandler og chokolade. Servér dem lige som de er eller med et stort glas iskold mælk, som teenagerne foretrækker det herhjemme…

Jeg er super begejstret for de her småkager. Hvorfor?

Fordi de er så dejligt nemme at lave og fyldes med særligt to ingredienser, som jeg holder så meget af. Mandler og chokolade. Og de to sammen? Lækkert. Jeg skolder ikke mandlerne, men  kører dem blot igennem minihakkeren. På den måde bibeholder de et godt bid og sprødhed til småkagerne. Chokolade er altid godt, så det behøver vel ikke nogen yderligere præsentation?

 

Småkager med mandler

Småkager med mandler

Jeg kommer rigeligt med mandler i de lækre småkager. På den måde får de masser af sprødhed og bid og da også samtidig rigeligt af de sunde olier fra mandler. Alt tæller i regnskabet 🙂

Du kan bruge lige den form for chokolade du foretrækker og har på lager. I denne omgang bruger jeg chokoladestykker, som er lavet til bagværk, da de ikke smelter i samme grad og beholder former under bagning. Men da jeg personligt er lige så begejstret for smeltede og lækre chokoladestykker, kan du bruge helt almindelig kogechokolade. Det er altid velegnet og i øvrigt fint at have på lager, skulle kagetrangen melde sig(og tro mig det gør den ofte).

Kagerne skal have lidt hjælp til at flyde ud under bagning og jeg giver derfor hver småkage et klem med en paletkniv iden bagning. Ikke meget, bare lidt.

Så kom vi til den.

Opskrift  på småkager med mandler og chokolade

Småkager med mandler og chokolade

Lækre og sprøde småkager med masser af lækre sprøde mandlel og chokoladestykker
Print opskrift Pin opskrift
30 minutter
Antal: 14 småkager

Ingredienser

  • 275 gram hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 220 gram smør(let blødt)
  • 150 gram sukker
  • 120 gram brun farin
  • 2 tsk. vanillesukker
  • 2 stk. æg
  • 150 gram chokoladestykker
  • 125 gram hakkede mandler

Fremgangsmåde

  • Bland med mel med sukker, vanillepulver, brun farin, salt og bagepulver.
  • Røres nu sammen med blødt smør og æg ved. Rør til en samlet masse og kom nu hakket mandler og chokoladestykker ved.
  • Form nu ca. 14 kugler og kom på to bageplader med bagepapir. Giv et let tryk, da de skal have en smule hjælp til at flade ud.
  • Bages på 175 grader i ca. 15 min. til de er fladet ud og blevet gyldne. De blver sprøde som de kommer ud og afkøler på en bagerist.
småkager med mandler

Opskrift  på sprøde og lækre småkager med mandler og chokolade

 

Du vil måske være interesseret i nogle af de her opskrifter?

Småkager er jo altid godt. Og altid kan der findes en anledning til lige at napse en med på farten!

Specier – opskrift på de sprøde småkagerLækre amerikanske småkager med tranebær og hvid chokolade,  småkager med ingefær

Tak fordi du læser med – håber du bliver lige så begejstret for opskriften som jeg er. 

Kh, Benedicte 🤍

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest