Smoothie med skovbær og avocado- sund, frisk og læskende smoothie…
Smoothie med skovbær og risdrik
En smoothie med skovbær og avocado blendet med risdrik, banan og frosne jordbær. Det var dagens smoothie valgt af Axel. For selvom man kun er 4 år kan man jo godt have sin mening om, hvad man giver spise. Og er der noget han gider indtage? Jeps, så er det smoothies. De kan være flydende, cremede, søde, ikke så søde, så længe det er bare… smoothies. Når man så oveni købet er indehaver af den bedste blender, som aldrig giver op(selv i en stor familie), så får man lov. Alt kan seriøst blendes. Fra hakket blomkål til avocado til grønkål og så videre.
Hvordan vil du helst indtage din smoothie? Skal den være tyk eller drikkes med et sugerør. Skal den toppes med bær og nødder eller blot nydes som den er?
Herhjemme varierer det. Er det en smoothie der skal laves i stedet for en sød dessert laver vi den gerne ekstra tyk og kommer kun en smule væde i. Så kan den sagtens gøre det ud for en sød is dessert(og smager i øvrigt mindst lige så godt!)
Er det derimod en smoothie som vi drikker som en del af en weekend morgenmad? Så blendes den med rigeligt af risdrik eller anden mæk og mætter knap så meget. Uanset hvad, så er og bliver smoothies noget af det aller bedste herhjemme. Vi elsker det!
Sådan laver vi en
Smoothie med skovbær og risdrik
Smoothie med skovbær og risdrik
Ingredienser
- 1 håndfuld frosne skovbær
- 1 lille håndfuld frosne avocadotern
- 1 stor håndfuld frosne hindbær
- 1/2 stk. banan
- risdrik til passende konsistens- ca. 2-4 dl
Fremgangsmåde
- Blend alt pånær risdrik, som tilsættes til sidst til en passende konsistens.
- I virkeligheden kommer det ikke så nøje, præcis hvor stor en mængde af de forskellige bær du kommer. Kom det i du har liggende og smag den eventuelt til, efterhånden som den blendes.
Andre smoothie opskrifter:
Frisk smoothie med hindbær og appelsinjuice, Grøn smoothie med spirulina, Lækker smoothie med grønkål og æble
0 kommentarer