Solbær sorbet af solbærsaft. Sådan laver du en sorbet is som tager alle med storm. For sagen er den at en solbær sorbet som den her tager et minimum af tid at tave og tricket til den søde smag blot er solbærsaft. Hvilke mærke du foretrækker er op til dig. Om det er kendte mærker som Ribena, rynkeby eller andre. Blot den er koncentreret og smager kraftigt af solbær.
Solbærsaften giver en intens smag, uden at det bliver for meget. Hviderne giver luft til sorbeten og bærrene lidt bid. Easy peasy.
Personligt foretrækker jeg at slutte et godt måltid mad af med en læksnede og frisk sorbet is. De er ofte friske i smagen og mætter ikke i samme grad som tunge kager og flødeis. Måske handler det også om, at jeg har svært ved at begrænse indtage af maden ved den egentlige ret før desserten. Men nok om det. Det må høre til et andet kapitel 🙂
Jeg synes tricket om at benytte en koncentreret saft fremfor en egentlig saftlage holder. Det er nemt og gør det desuden noget lettere at røre en sorbet is sammen. Om du har har en ismaskine eller ej spiller ingen rolle. Bruger du ikke en ismaskine, anbefaler jeg, som i alle øvrige isopskrifter, at du rører i isen, mens den fryser til. På den måde sikrer du mindst muligt iskrystaller. At der er glykosesirup i opskriften på solbær sorbet gør den blot bedre. Glykosesirup hjælper til at modvirke de små knasende krystaller man ikke gider have i sin hjemmelavet is.
Nem og forfriskende solbær sorbet is. Isen tager blot ti minutter at lave og skal herefter fryses.
Solbær sorbet af solbærsaft
Frisk solbær sorbet is med solbærsaft
Ingredienser
- 3 æggehvider= 2 bægre(check det bæger du benytter)
- 5 dl Ribena solbærsaft koncentreret
- 1 dl vand
- evt 1 spsk glykosesirup
- 0,5 dl. frosne solbær.
Fremgangsmåde
- Pisk æggehvider helt stive.
- Pisk solbærsaft med vand og saft. Vend forsigtigt med de piskede æggehvider og bærrene og kom i en ismaskine eller en skål der tåler at komme i fryseren. Bruger du ikke ismaskine røres forsigtigt hver halve time til den er helt frossen.
Solbær sorbet is af solbærsaft.
Vi spiser mange is herhjemme for tiden. Som i mange. For is er ligesom noget alle er med på ikke?
Alle i familien kan lide de her let og luftige sorbet is vi fremstiller i hobevis. Og så er der noget med de is. For jo vist kan man købe mange af dem i butikkerne. Både de gode og bestemt også de mindre gode. Der er stor forskel på kvaliteten af købeis i dag. Da jeg var barn var der ligesom bare regnbue is og skulle der være ordentlig fest var der så islagkagen fra hjemisbilen…
Er jeg den eneste der føler mig gammel!
Andre is opskrifter
Mango sorbet is.(fordi mango er noget af det bedste og fordi det samtidigt er noget af det nemmeste at lave søde sager af. De frosne mangotern kan købes i de fleste supermarkeder og er derfor altid ved hånden. Det smager forrygende i alt fra en sund smoothie til en fristende dessert sorbet)
Kiwi is – frisk og læskende sorbet is,(bare fordi jeg er lidt op at ringe over, min helt egen idé med at komme kiwi i en is! Jeg har ikke set andre forsøge sig med det og det forstår jeg ikke, for det smager altså virkelig ret godt)
Nem og læskende hyldeblomstsorbet (så er der det med hyldeblomst, at den søde og koncentrerede saft er så velegnet i en sorbet is. Og ligesom min opskrift på sorbet med solbærsaft er den lige så nem at lave og smager mindst lige så skønt)
Tak fordi du læser med. Du er meget velkommen til at skrive dig op til at modtage en mail, når der er nyt herinde fra mit madunivers. Bare roligt. Jeg spammer ikke. Det gøres her på siden.
Kærlige hilsner,
Benedicte
0 kommentarer