Thaigryde med svinekød

Hverdagsmad til store og små

Sådan en thaigryde med kokosmælk og svinekød er forrygende mad, når det skal gå stærkt. Smagen er let spicy, men kan varieres ud fra   smag og behag. Er du til det helt krydret kommer du bare mere currypasta ved og er du ikke, lader du være.

En thai risret som den her serverer jeg gerne for børnene. Den er ganske børnevenlig og er småfolkene ikke til spinat, styrer jeg udenom ved servering. Så er der mere til mig 🙂  

 

Thaigryde med svinekød

Thaigryde med svinekød

Thaigryde med svinekød

Nem og spicy gryderet med svinekød
Print opskrift Pin opskrift
30 minutter
Antal: 4

Ingredienser

  • 300 gram svinekød, fx. kotelet( i tynde strimler)
  • 2 spsk. olie
  • 2 fed hvidløg(finthakket)
  • 1 stk. rødløg ( i tynde både)
  • 3 tsk. finthakket frisk ingefær(finthakket)
  • 1 dåse kokosmælk(eller karton- 400 ml)
  • 1 dåse vand(fyld den tomme beholder med vand)
  • ca. 6 tsk. red curry pasta
  • 1 spsk. fish sauce
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 2 stk. grøntsagsboullionterninger(fx. herbamare)
  • 5 stk. mellemstore gulerødder(skrællet og skåret i bidder på 1 cm)
  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • evt. lidt maizena stivelse, hvis du ønsker en tykkere sauce
  • evt. tørret chili eller frisk chili til at toppe med.

Fremgangsmåde

  • Skær kød i tynde strimler.
  • Varm olie i en wok, stor gryde eller støbejernsgryde.
  • Kom løg, hvidløg og ingefær i olie og steg sammen med kødet på mellemvarme i ca. 5 min.
  • Kom kokomælk, vand og boullion ved. Smag til med fiskesovs, peanutbutter og rød karry . Lad simre under låg i ca. 10 min.
  • Kom gulerødder ved og kog i et par minutter. Det sidste minut kommes spinatblade ved. Kom låg på og lad spinaten falde. Vend rundt og servér med ris eller nudler.
  • Er du til en mere tyk sauce kan du tilsætte en smule maizena stivelse og piske med ved et hurtigt opkog.

Thai mad opskrifter

Vi er mange der er ret pjattede med asiatisk inspireret med. Det holder  altså. Smagen kan tones ned, efter hvor spicy man kan lide maden og om den serveres for folk der ikke er vante til de krydrede og stærke mad.

Det gode ved en gryderet med svinekød  som den her er at du kan tilsætte det du foretrækker. Har du ikke spinat, kan du undlade eller kommer flere blade thaibasilikum i. Det grønne er gode for, hvordan rette tager sig ud. Grønt er altid godt. Peberfrugter, flere løg, skiver af squash fungerer også til. Vær´ kreativ og tilsæt det du kan lide og har. i køleskabet.

Thailandsk rejesuppe (tom yam)

Thailandsk kyllingesuppe (Tom kha gai)thaisalat

 

Svinekød i rød karry

Er der noget jeg altid har på lager herhjemme, så er det rød karry paste. Du kan sagtens bruge grøn karry pasta også. Den røde er bare altid nem at finder butikkerne og har en fin farve. Karrypasta består af de samme slags ingredienser, som den klassiske gule karry, men nogle af ingredienserne er friske. Derfor har den den konsistens som den har og bør opbevares på køl, når den først er åbnet.

Om du forertækker en gul, grøn eller rød karrypasta er op til dig. Du kan bruge det du foretrækker og det gør intet for smagen i den her thaigryde med svinekød.  Farven afgør hvor stærk den er. Rød er i princippet det stækeste, omend jeg sjældent er stødt på noget der sådan rigtig er stærkt. I hvertfald ikke herhjemme i DK.

Thaigryde med svinekød

Thaigryde med svinekød

Servér en god omgang thaigryde med svinekød med gnavegrønt og edamamebønner.

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

2 Kommentarer

  1. Bente Schjøtt

    Kan jeg lave samme ret bare med grøn karrypaste?

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Hejsa, ja det tænker jeg bestemt at du kan!
      hilsen Benedicte

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest