Tomat og mozarella spyd er en frisk lille serveringssnack.
Jeg serverede dem til konfirmation, som en del af en forret og udover at smage særdeles godt, er de dekorative, nemme at lave og kan laves flere timer i forvejen.
I den her opskrift, (hvis man da kan kalde det det med tre ingredienser) brugte jeg de lidt aflange cherrytomater, som nok er lidt større end de almindelige cherrytomater. Brug dem du kan finde, blot du går efter dem som har aller mest smag. Så er de bedst.
Nogle gange er det de aller mest enkle opskrifter, som bare smager bedst. Sådan har jeg det med de her tomat og mozzarella spyd. De skal nok blive spist, for hapsemad på pind er da sjovt for voksne og børn, ikke.
Tomat og mozarella spyd
Tomat og mozarella spyd
Ingredienser
- 12 stk. små cherrytomater - eller 6 større cherrytomater
- basilikumblade
- 12 stk minimozarellakugler
- flagesalt og peber
Fremgangsmåde
- Kom tomat, basilikumblade og mozarella på det lille træspyd. Fordel lidt flagesalt og friskkværnet peber på. Servér.
- De små færdiglavede spyd kan laves i forvejen og holde sig på køl i op til 8 timer på et fad med film over
Andre opskrifter som måske kunne være noget for dig
Oliventapenade med soltørrede tomater, Madbrød med rosmarin, LCHF tapas
0 kommentarer