Tortellini med creme fine

Hverdagsmad til store og små

Tortellini med creme fine – en nem opskrift på en pastaret, som tager lige omkring ingen tid at lave, men ofte bliver serveret herhjemme, da vi alle elsker den lige som den er. Helt enkel.

Creme fine, bruger jeg gerne i mine madopskrifter, da den giver en cremet smag til  pastaretter, men knapt så mange kalorier. Du kan bruge den du har liggende på køl, uanset fedt procent. Retten bliver, uanset hvad du gør, ganske lækker og cremet. Og hør lige. Skulle der ske det at du slet ikke har cremefine på køl, kan du bruge en klassisk piskefløde eller madlavningsfløde.

Hvilken tortellini er din favorit?  I opskriften på tortellini med creme fine kan du bruge den du har købt og foretrækker. Uanset om den er vegetarisk eller med kødfyld. De fungerer begge. I opskriften har jeg brugt tortellini, som er købt færdig. Men har du tid og lyst til at producere den selv, gør du det. I så fald er du velkommen til at prøve den her opskrift af på hjemmelavet pasta: Hjemmelavet pasta med durummel

Tortellini med creme fine

Tortellini med creme fine

Tortellini med creme fine

Nem opskrift på tortellini med creme fine - nem mad på 10 min.
Print opskrift Pin opskrift
Antal: 4 portioner

Ingredienser

  • 500 gram frisk tortellini(vegetarisk eller med kødfyld)
  • 250 ml. creme fine(8 eller 15 %)
  • 1 håndfuld friske spinatblade
  • flagesalt
  • friskkværnet peber
  • Friskrevet parmesan
  • friske basilikumblade(kan undlades)

Fremgangsmåde

  • Sæt en gryde med rigeligt med vand i kog. Kom pastaen i og kog efter anvisning.
  • Hæld vandet fra med lad et par spiseskefulde vand være i bunden.
  • Kom spinat ved og vend forsigtigt i pastaen og læg evt. låg på et halv minuts tid til spinaten falder sammen. Kom creme fine ved og vend forsigtigt. Kom peber og salt ved og evt .en smule friskrevet parmesan ved
  • Servér i skåle og drys evt. lidt ekstra flagesalt ved, rigeligt med friskrevet parmesan og måske lidt frisk basilikum.

Tortellini med cremefine

Den her pastaret hører til en af de opskrifter jeg vender tilbage til igen og igen. Hvorfor det? Fordi den er så super nem, at det næsten er svært at kalde det en opskrift!

Jeg mener, den tager jo blot ti minutter fra start til slut. Men selvom den er nem, er den dejlig familievenlig og mine børn og også deres far(og jeg selv) sætter vældig pris på den. Så jeg laver den både de dage hvor tiden er knap, men lige så gerne på de dage hvor de bestemmer menuen. Så er der nem mad på menuen. Men det nu også helt okay nogle gange, ikke?

Flere pastaopskrifter

(Den her må jeg dele med dig, da den udover at smage helt vildt godt er helt perfekt i madpakken dagen efter.  Pastasalat med grøntsager og hummus

(Den her har alt det der skal til for at få masser af god sund fisk i både mig selv og børnene) Pasta og laks i cremet sauce

 

Tortellini med creme fine

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest