Wok med nudler og hoisin sauce. Vegetarisk nudelret med grøntsager. En god og lækker vegetarisk wokret på 20 minutter!
Wok med nudler og hoisin sauce. Skøn og hurtig vegetarisk ret på ingen tid. Squash, sukkerærter, og peberfrugt udgør grøntsagerne og det er det godt match med fine farver og grøntsager, som bid på hver deres måde. Har du ikke de grøntsager kan du selvfølgelig bruge dem.
Grøntsagerne skal, uanset hvad blot lynsteges, så de bevarer et godt bid og sprødhed. Retten får en skøn smag fra både ristet peanuts og hoisin sovs. Hoisin sovs er en kinesisk sovs, som giver den skønneste søde og salte smag og bruges med i det kinesiske køkken. Jeg har set den i de fleste dagligvarebutikker.
Nudler med grøntsager
Nudler med grøntsager er en fin måde at få flere grønne dage sneget ind i ugens madplan. En grøntsagswok som den her bliver også godkendt af hele familien, selvom der ikke er kylling, men rent grøntsager i. Det hjælper når der er peanuts i, tror jeg. Så bliver det lidt sjovere mad for de mindre børn. Lad dem drysse lidt ekstra peanuts på retten ved servering og måde servere med pinde? Det plejer at hitte!
En grøntsagswok kan tilsættes lige de grøntsager du foretrækker. Det er en alletiders måde at få tømt køleskabet på og spise de grøntsager der er i sæson. Sukkerærter er jeg ret vild med- når de blot lynsteges beholder de en god sprødhed og en farve så fin og grøn. Når den her wok med grøntsager er færdiglavet, bør du ikke lægge låg på eller lade det simre videre. Det kan gøre grøntsagerne slatne og kedelig i farven.
Hoisin sauce er en ret god smagsgiver, som du bør unde dig selv at have på lager. Den kan holde i køleskabet og giver en god grundsmag. Skulle du mangle kan du prøve at skifte ud med soyasauce, som dog ikke smager lige sådan og ikke har den samme tykkelse.
Wok med nudler og hoisin sauce
Vegetariske nudler med grøntsager og hoisin sauce
Ingredienser
- 250 gram nudler
- 2 spsk. sesamolie
- 1 spsk soya
- 2 spsk vand
- 5 spsk. peanuts
- 2 tsk. tørret chili (eller friskhakket)
- 1 stk. squash (i mindre tern)
- 3 tsk fintrevet hvidløg
- 200 gram sukkerærter
- 1 stk. peberfrugt(i mindre tern)
- 4 spsk. peanutbutter(smooth eler crunchy)
- 400 ml. kokosmælk
- 1 stk. citron(saften heraf)
- 2 spsk. sød thai chilisauce
- 1,5 spsk. hoisin sauce
Fremgangsmåde
- Kog nudlerne i en stor gryde i ca. 3 min.
- Varm olie en i gryde og kom peanuts ved. Rist dem på mellem varme et minut. De skal ikke brunes, blot ristes for at fremhæve smagen.Ryst undervejs. Læg til side
- Rør sesamolie, soya, og vand sammen og kom på varm pande.
- Tilsæt peberfrugt, squash og sukkerærter og sauter på høj varm i to minutter. Skru ved for blusset og rør nedenstående sauce sammen. Vend nudler forsigtigt i.
- Rør citronsaft, hoisin sauce, peanutbutter, kokosmælk og sød chilisovs sammen i en skål og kom over retten. Rør sammen og servér, når sovsen er gennemvarm.
- Servér med salt og peber og top evt. med lidt ekstra peanuts.
Lignende opskrifter: Wok med kylling og nudler, Kold nudelsalat med soyadressing
Hvad er hoisin sauce?
Hoisinsauce er en tyk og velduftende sauce. Den bruges ofte i det kinesiske køkken. Den er perfekt som glasur til kød som kylling, svine og oksekød. Den er god som smagsgiver i dippingsauce. Den er mørk og farvet og dejlig sød og salt i smagen.
0 kommentarer