Nem ærtesuppe – cremet og ret farverig suppe med ærter. I den her udgave af den skønne klassiker kommer jeg frosne ærter i, men er det sommertid og dermed ærtetid kan helt friskbælgede ærter selvfølgelig bruges.
Suppen tager ikke mere end tyve minutter at lave, hvis du bruger frosne ærter og herhjemme synes vi at den er ganske velsmagende. Serverer jeg den som en let forret for gæster kommer jeg en klat creme fraiche og dild på toppen. Rejer er også rigtig velsmagende.
Mine fire børn spiser den også med største glæde. Så laver jeg gerne grilled cheese til. Det er ganske enkelt en toast med en god cheddar i og uden kød. Så er det nemt mad til en kødfri dag.
Nem ærtesuppe
Nem ærtesuppe
Ingredienser
- 2 stk store hvide løg - grofthakket
- 2 fed hvidløg - grofthakket
- 600 gram frosne eller friske ærter
- 5 dl. boullionvand- brug gerne en klar en for en mere grøn ærtesuppe
- evt. lidt tørret hvidløgspulver
- 2 dl. fløde - jeg bruger en mileda 7 %, men en fløde 18 eller 38 % kan bruges bruger
- salt og peber
- citronsaft
- olie eller smør til stegning
- evt lidt tørret chili ved servering
Fremgangsmåde
- Varm olie eller smør og kom hakket løg og hvidløg i gryden
- Vend rundt til det dufter på mellemvarme i et minuts tid- det må ikke brunes
- Kom ærter ved og boullionvand. Lad det koge i et minuts tid. Blend det hele og kom i gryden. Tilsæt fløde og varm op. Smag til med salt, peber og citronsaft. Servér som den er eller med en chili, en klat creme fraiche, dild og/eller rejer.
Andre opskrifter som du kunne være interesseret i
Supper holder. Året rundt. For mig er det bestemt ikke kun en vinterspise. Supper kan være lette og velsmagende og så er de ofte nemme at lave.
Nem og cremet spinatsuppe, Aspargessuppe, Gulerodssuppe med appelsin
Vil du have en besked når der er ny opskrift herinde fra? Så er du velkomme til at skrive dig op til at modtage en mail, når jeg har en ny opskrift herinde fra. Det gør du på forsiden i den grå bjælke.
Håber vi høres ved!
Hilsen Benedicte
0 kommentarer