Fyldt kylling med mozarella, soltørrede tomater eller pesto og basilikum er en lille luksus- spise for mig. Kylling er altid et hit herhjemme, hos børn og voksne og fyldt med de her sager, bliver det bare lidt sjovere at spise kyllingebryst.
Min opskrift på kylling med mozzarella og pesto er en hverdagsklassiker, som vi alle gerne spiser herhjemme. Opskrift på ovnbagt fyldt kylling med mozarella kommer her.
Hvis du har tid kan du med fordel presse citronsaft over kyllingen i op til flere timer før du sætter kyllingen i ovnen. Citron er med til at mørne kødet. Er der tid er det super. Er der ikke, går det jo alligevel.
Vi kommer lidt citron ind i kyllingen også, for at give lidt af samme virkning. Jeg kan godt lide varm og blød citron, men er det ikke lige sagen for dig, tager du det bare ud ved servering.
Uanset hvad, bør du unde dig selv, at stege det med. Det giver saft og smag.
Ovnbagt kyllingebryst med pesto, mozarella og basilikum. Dejlig mør kylling med smeltet ost.
Fyldt kyllingebryst smurt med pesto eller soltørrede tomater og mozarella og basilikum. Dejlig nem opskrift med kylling, som bliver mør pga. citronen…
Fyldt kylling med mozarella
fyldt kyllingebryst med mozzarella
Ingredienser
- 4 stk. kyllingebryst
- 1 kugle frisk mozarella(i skiver)
- 4 små stykker citron(med eller uden skræl)
- 1 dl frisk basilikum(lettere hakket)
- 4 tsk. soltørrede tomater(gerne dem i olielage) eller 4 tsk. rød pesto
- peber og salt
- 4-8 træpinde eller kødnåle
- 1/2 stk. citron(saften heraf)
- 1 spsk. olie
Fremgangsmåde
- Skær en dyb lomme på tværs af hver kyllingebryst, sådan at mest muligt fyld kommer helt ind. Smør med pesto eller solt. tomater, mozarellastykker, basilikum og et lille stykke citron i hvert stykke.
- Luk sammen med en kødnål eller træpind eller små træpinde. Hullet skal gerne være tæt lukket. Drys med salt og peber og kom lidt olie over.
- Pres saften af den halve citron over kyllingen og stænk olie henover. Krydr med salt og peber. Du kan med fordel lade fadet stå på køl og trække lidt, så citronsaften har tid til at trænge ind.
- Tænd ovnen på 200 grader(180 grader varmeluft. )
- Sæt i ovnen i ca. 20 min til kyllingen er mør. Kyllingen bør ikke få for meget, da den ellers bliver tør. Den er klar, når der kommer gennemsigtig kødsaft ud, når der trykkes let.
Mangler du ideer til aftensmad med kylling? Så se nederst på siden, hvor jeg linker til en par af mine favoritter. Eller søg på ordet kylling i søgefelt øverst.
Der er opskrifter på frikadeller med hakket kylling, hel ovnstegt kylling, mexi kylling, kyllingebryst med fyld og så videre…
Kylling kan steges, bages, koges hakkes, laves indbagt, serveres kold i salater. Ja, eller serveres som den lækreste dansker klassiker, som hel ovnstegt kylling med nye kartofler og agurkesalat- eller lynsteges med ingefær, soya og nudler for en orientalsk udgave. Mulighederne er mange.
Det er retter med kylling her på benedictesmad, som jeg håber at du vil finde glæde i at tilberede, spise og ikke mindst vende tilbage til…
Kylling med pesto og bacon
Her på bloggen har jeg samlet masser af opskrifter på møre retter, hvor kylling indgår og det er svært at vælge mellem favoritterne.
Her er bare et par af retterne med kylling som smager dejligt og ikke tager alverden af tid i køkkenet.
Her er bare et udpluk af dem:
kyllingebryst med fyld af bacon, spinat og flødeost
Bacon er ret velegnet til kylling. Det magre kyllingebryst får både umami smag og fedme fra bacon. Det kan du se i denne opskrift.
(fordi pasta og kylling bare altid er godt)
honning og soya marineret kylling
(fordi soya og honning går så godt sammen med kylling)
Prøv selv!
0 kommentarer