Jordbær marmelade – uden klumper

Hjemmesyltning

Nem og hurtig opskrift på jordbærmarmelade uden klumper. Nem og cremet marmelade. Smager dejligt og sødt.

Jordbærmarmelade uden klumper

 

jordbærmarmelade - uden klumper

Kender du dem der ikke bryder sig om klumper i deres jordbærmarmelade?

Det gør jeg ihvertfald. Faktisk kender jeg både børn og voksne der ikke bryder sig om det. Derfor laver jeg ofte en god portion jordbærmarmelade uden klumper. Gerne en stor portion, for så kommer jeg et par glas på køl og så er der altid et glas klumpefri jordbærmarmelade klar til børnene herhjemme. Det smager skønt på en skive knækbrød eller franskbrød.

Her får du den nemmeste og bedste cremede jordbærmarmelade, som er så hurtig at lave. Uden meget sukker. Modsat dem du køber i supermarkedet, som ofte er meget sukkerholdige.

Den her koster meget lidt(ift. de færdigkøbte), da du får meget bær, lidt vand og også kun lidt sukker ud af denne portion.

Du skal bruge følgende få ingredienser til at lave jordbærmarmelade – uden klumper.

Jordbærmarmelade uden klumper

jordbærmarmelade uden klumper

Opskrift på en cremet jordbærmarmelade - helt uden klumper
Print opskrift Pin opskrift
20 minutter
Antal: 2 glas

Ingredienser

  • 1000 gram frosne eller friske jordbær
  • 5 spsk. vand(så det ikke brænder til bunden)
  • 3 tsk. vaniljesukker(kan undlades)
  • 2 dl. sukker
  • 3 tsk. melatin
  • yderligere et par spiseskefulde sukker til at blande med melatin

Fremgangsmåde

  • Kom bærrene i en gryde. Kom vand ved.
  • Sæt stille i kog på lidt over mellemvarme(niveau 5 på mit komfur)
  • Efter en ti minutter tilsættes de 2 dl. sukker(og evt. vanilje). Kog under låg i ca. 5 minutter. Blend det hele så der ikke er klumper i. Kom tilbage i gryden.
  • Vend melatin med de sidste par spiseskefulde sukker. Tilsæt til den blendede marmelade og kog hurtigt op til det stivner.
  • Kom på skoldede og helt rene glas.
  • Glassene kan vendes med atamon, hvis de skal opbevares i længere tid. Ellers er det nok blot at komme marmeladen på skoldede glas, hvis de opbevares på køl. De kan holde sig i op til en måned.
  • Tip. For at sikre dig, at marmeladen er tilpas stivnet kan du komme en spiseskefuld marmelade på en iskold ske. Så stivner det hurtigt og du kan se, om den er tilpas stivnet.

Opskrifter på hjemmelavet marmelade 

Intet slår hjemmelavet marmelade. Lækker og cremet hjemmelavet marmelade. Min familie nægter efterhånden at spise de købte udgaver. Som i nægter! Men de hjemmelavede udgaver? Dem vil de meget gerne spise. Men det smager jo også bedre. Og fordelen? Man ved hvad der kommer i og kan selv begrænse sukkermængden.

Vil du se flere opskrifter på hjemmelavede marmelade. Så se nogle af de her:

marmelade med æble og havtornBlomme marmeladeMarmelade med skovbær

 

Jordbærmarmelade uden klumper

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest