Juleslik med oreos og julestokke fordelt over et lag hvid og mørk chokolade. Den lækreste bid i den søde juletid.
Børnene elsker det herhjemme. For både Oreos, slikstokke og chokolade er en favorit. Og sammen? Ja, så er det endnu bedre!
Om juleslik og familietid
Julefreden er begyndt at sænke sig over det lille hjem.
Det giver vel lidt sig selv, da vi er godt hjulpet på vej af Corona. Tre ud af fire børn er sendt hjem fra skole og både Hans Henrik og jeg sidder herhjemme og arbejder. Alle sportsaktiviteter er aflyst året ud og det frigiver en masse familietid. Antallet af personer man må se er i øvrigt ganske begrænset.
Hele situationen er så underlig og surrealistisk og der er intet godt at sige om situationen end at det frigiver familietid. Med store børn, med mange sportsaktiviteter og ture ud af huset, når hverdagen er “normal”, er tiden sammen tiltrængt. Der er ro på. Tid til at spise sammen- altså alle sammen. Jeg nyder det virkelig ret meget.
Og se sådan er det. Man bliver nødt til at finde de postive sider ud af den skæve Corona situation. Og det må jo så i alt sin enkelhed være: familietid.
Det frigiver også uanede mængder af tid til at gå i køkkenet. Sammen. Prøve opskrifter af. Og allerhelst finde frem til de til de forskellige stykker hjemmelavet stykker slik der skal være på slikfadet juleaften. Det er udmeldingen fra de store børn. Og sådan må det nu være. Det her hjemmelavet juleslik med Oreos og slikstokke er nu kommet på listen. Så langt så godt 🙂
Sådan laver du juletidens favorit slik
Juleslik med oreos
Juleslik med oreos og julestokke
Ingredienser
- 150 gram mørk chokolade(eller mælkde chokolade)
- 150 gram hvid chokolade
- ca. 6 stk. oreo(let knust)
- ca. 4 stk. store slikstokke (let knust)
Fremgangsmåde
- Smelt den hvide chokolade. Smør den smeltede chokolade ud på et stykke bagepapir i ca. 30 x 30 cm. Kom på et fad og sæt på køl enten i fryseren eller i køleskabet.
- Kom sliktokke i en morter eller en dybfrostpose og knus let. der skal både være mindre stykker, helt knuste stykker og hele stykker.
- Knus og flæk oreos- hver oreo i ca. 5 stykker. Nogle foretrækker små stykker - andre større.
- Smelt nu den mørke chokolade.
- Straks den smeltede mørke chokolade er smurt over den hvide og størknede chokolade fordeles oreos og julestokke i et jævnt og tilfældigt lag. Det bør gøres stærkt, da den kolde hvide chokolade hurtigt stævner den mørke.
- Opbevar på køl og skær i passende stykker ved servering.
Andre opskrifter på juleslik
Julekonfekt med marcipan og nougat
Om brændte mandler og en juletur til London
Peberkager – de bedste julesmåkager
0 kommentarer