Koldhævede boller med mask

Lækre grød opskrifter

Sprøde koldhævede boller med mask mel – super nem opskrift på boller med mask der røres sammen, stilles på køl og bages på høj varme efter en otte timer på køl.

boller med mask

Mask er kendt som det produkt der første gang er anvendt som base i øl eller whiskey produktionen. Det bruges som mel efterfølgende og er skønt i bagværk som i de her koldhævede boller.

boller med mask

Boller med mask

Koldhævede boller med mask mel

Seje, sprøde og luftige boller med mask mel og almindelig hvedemel. Nem og lækker opskrift so mer hurtig at røre sammen.
Print opskrift Pin opskrift
8 timer 25 minutter
Antal: 18

Ingredienser

  • 12 gram gær(1/4 del af en gærpakke på 50 gram)
  • 8 dl vand(vandhanekold vand)
  • 700 gram hvedemel
  • 100 gram mask mel- jeg brugte whiskey mask, men andre kan lige vel bruges)
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 spsk. honning

Fremgangsmåde

  • Bland vand og gær.
  • Kom mel, salt og honning i og bland med en spiseske i en skål.
  • Dejen er nu noget lind- det skal den være.
  • Kom låg på og lad dejen hvile i ca. 6- 8 timer på køl
  • Rør kort i dejen og sæt med to spiseskeer ca. 18 klatter som boller fordelt på to bageplader med bagepapir.
  • Tænd ovnen på 220 grader grader(210 grader varmeluft) og bag bollerne i ca. 16 - 18 minutter til de er gyldne og sprøde.

Hvad er mask

Hvad er mask egentlig for noget?

Mask fra ølproduktion

Mask er total op i tiden for det er så meget  en del af “stop madspild” konceptet. Store mængder af mask som tidligere er smidt ud under ølproduktionen bliver nu genbrugt og tryllet om til lækre melsorter. Det er da en cool koncept.

Mask mel fås i mange forskellige forskellige smage, om man vil. Det kommer an på om det er rester fra produktionen af pilsner øl, whisky og så videre. Mask mel er i øvrigt en god kilde til fibre og protein. De forskellige smage er mere eller mindre fremtrædende. En pilsner mask er umiddelbart den mest neutrale, men smager af øl? Det gør ingen af dem. Det giver bare et super godt bagværk med god krumme og super sang. Så de her boller eller generelt bagværk med mask smager ikke af øl. Overhovedet.

Brød med mæsk

Når du bager med mask mel er det vigtigt, at du ikke kommer for høj en andel mask mel i ift. hvedemel. Dejen bliver for tung og får svært ved at hæve. Størrelses  1: 10 er normalt passende, men i den her portion koldhævede boller med mask er det i forholdet 1:7 og det fungerer rigtig godt. Jeg tænker det  fungerer så godt, da dejen med mask får som minimum 6 timer at hæve i. Det giver dejen god tid til at udvikle sig og suge væden til sig. Som jeg skriver i opskriften er 6 timer er et minimum – en god nattesøvn ala 8 timer er at foretrække (hvis du da har tiden!)

boller med mask

Opskrifter på boller

Jeg elsker at bage! Som i mega elsker at bage! Jeg nørder ikke surdej- den trend har jeg aldrig taget til mig. Men jeg synes det er super læks at trylle lækre bagværk frem herhjemme i køkkenet. Ofte er det de koldhævede af slagsen. Dejen kan så laves med et minimum af gær og alt det kræver er lidt tålmodighed, når dejen hviler på køl. Ofte rører jeg en dej sammen om aftenen. Så det nemt at bage bollerne om morgenen og give nybagte boller med i børnenes madpakker. Det i orden.

Når jeg samtidig har fire (evig og altid) sultne børn, som meget gerne prøvespiser, så er det bare desto skønnere. Jeg kan jo umuligt spise mig igennem alle de boller, brød og kager som jeg bager:)

Her er bare nogle af vores favorit -boller opskrifter 

Saftige squashboller – Det er så fedt at variere indholdet i de boller vi bager. Og så jubler jeg sådan indeni, når jeg får mulighed for at komme grøntsager i mine unger, uden brok eller noget som helst. For de her boller indeholder ganske meget revet squash, men det kan ikke ikke smages og er blot med til at give nogle super saftige boller, som holder sig friske i dagevis.

Koldhævede sigtemelsboller – fordi sigtemel giver nogle let grove boller med bid- og fordi jeg synes at sigtemel er sådan lidt retro og for mig minder om min barndom. Sigtemelsbrød mindes jeg var meget populært i 80´erne?

osteboller- Ost og boller, som i smeltet cheddar. Oh hvilken lykke. Vi er fuldstændig vilde med alt hvad der minder om smeltet ost og derfor skal de her boller også nydes, når de er helt nybagte eller nyopvarmede.

 

Boller med mask

Sprøde og lækre koldhævede boller med mask

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest