Frisk nicecream med banan og peanutbutter.
“Moar, må jeg få is til morgenmad”?
Og “ja, det må du da Axel”!
For den her is er ikke en almindelig is. Det er en nicecream med banan, som tilmed er så tæske nem, at man vægrer sig lidt imod at kalde det is. Men det smager som is og den smager godt. Og det er vi såmænd helt enige om herhjemme. Og så er det da meget sjovt at lade sønnike få is til morgenmad. Bare en gang imellem. Lidt sjov må man jo have!
I øvrigt er det endnu en god måde at få brugt de modne bananer, som er blevet for brune og søde til at spise, som de er. Dem skræller du, skærer i mindre bidder, eller maser flade i en pose og fryser ned. Så er det blot at vente til de er frosne og blende med en smule peanutbutter og måske toppe med en smule chokolade. Men det kan undlades.
Nice cream opskrift
Nicecream_opskrift :tryk for den lille tekst her til venstre og du kan se resultatet af den skønne nice cream).
Nicecream banan
Ingredienser
- 2 stk. frosne bananer(i mindre bidder)
- 1 tsk. peanutbutter
- 4-6 spsk. risdrik
- evt. en smule chokolade til pynt
Fremgangsmåde
- Kom de frosne bananstykker i en blender eller foodprocessor og blend til konsistensen er helt som softice. Blend med risdrik og tilsæt en smule peanutbutter.
- Anret i en skål og drys evt. med en smule chokolade.
Nicecream banan
Nicecream peanutbutter
Konceptet med nicecream holder da. Banan er gerne en grundingrediens i en cremet nicecream, men du kan også bruge andre former for frugter og bær. Nogle er dog lidt mere velegnede end andre. Ananas fungerer godt.
Den her sunde is er også et stort hit herhjemme og vi laver den gerne, når vi køber ananas. Så køber vi to, spiser den ene og lader den anden bliver godt moden inden vi fryser den ned. Så er der en super sund og frisk ananas is, som også blot er med to ingredienser. Den her er så læskende og frisk på de ekstra varme dage.
Nicecream peanutbutter
Bananer er en af de frugter vi altid har på lager herhjemme. De er gode til lille sult, når man er på farten eller blot er hjemme i kort tid inden man er ude igen. De er gode til den søde sult efter maden og er proppet med fibre og mineraler og kan lidt af det hele.
Anyway, når vi altid har bananer i huset ender vi også altid med at have nogle af de særlig brune og plettede bananer til overs. Der er ikke nogle af os der gider spise dem rå, når de når det stadie. Men vi synes stadig de er super at have, for vi kommer dem blot i fryseren og laver is af dem, eller kommer i kager og bananbrød. Eller lave en mini udgave af en nicecream med peanutbutter og smører peanutbutter på en skive banan og fryser ned som små hapsere. De smager dejligt som en lille dessert:)
Jeg har i øvrigt nogle glimrende opskrifter på kager og brød med banan her i mit madunivers. Dem kan du bl.a. se lige her:
Saftig bananbrød med hvid chokolade, Saftigt og lækkert bananbrød, sunde bananmuffins(uden hvedemel)
Tak fordi du læste med.
Måske vi høres ved?
Kh, Benedicte
0 kommentarer