Spinat omelet – en af mine absolut favorit måltider, når tiden båden er knap og køleskabet halvtomt.
Få ingredienser, masser af smag og vitaminer og en måltid mad der er klar på en halv times tid. Jeg spiser den gerne med en god skive rugbrød. Nemt, godt og enkelt.
Sådan laver jeg min bedste opskrift på omelet med spinat.
Spinat omelet
Spinat omelet
Ingredienser
- 5 stk. æg
- 1 dl. mælk
- 0,5 stk. løg(finthakket) Rød eller hvide løg.
- 0,5 dl. fløde
- 0.5 stk. peberfrugt(i strimler)
- 1 stor håndfuld friske spinat blade(ca. 80-100 gram)
- 4 skiver cheddarost (eller 1 dl. revet cheddarost)
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Kom smør eller olie - eller en blanding på en pande. Pisk æg luftigt med mælk og fløde.
- Vend peberfrugt og løg i et minuts tid på mellemvarme. Kom æggemassen på panden og kom spinat i æggemassen. Fordel osten og lad nu æggekagen simre på lav varme(niveau 3 på mit komfur) og lad simre i ca. 30 min. kom gerne låg på. På den måde bliver hele retten tilberedt og æggemassen stivnet.
- Vend evt. æggekagen ud på en en tallerken og tril tilbage på panden på den ubagte side.
- Krydr med salt og peber ved servering og måske et ordenlig drys hakket purløg?
Du vil måske være interesseret i:
Spinat mig her, spinat mig der. Spinat alle vegne. Jeg elsker spinat. Jeg køber gerne de store poser med skyllet spinat i poser. De kan købes i de fleste supermarkeder og kan holde sig friske i op til en uge eller halvanden i uåbnet stand og en lille uge, når posen er åbnet. De friske blade kan også fryses ned, skulle du have nogle i overskud. På den måde kan de holde sig endnu længere og komme i en smoothie.
Kom friske spinatblade i den her spinatsmoothie. Det er helt vildt godt!
____
Blend spinaten sammen med en dej og tryl de fineste og græsgrønne pandekager sammen. Herhjemme kalder vi dem for Hulk pandekager, når de serveres for fem årige Axel!
____
Spinat i salater. Bare fordi det smager godt og er en god måde at få rigeligt med de sunde grønne blade indenbords. Spinatblade kan i øvrigt blandes med de fleste slags frugt og grønt.
Sprød salat med spinat og mozarella
0 kommentarer