Pæremuffins med chokoladeglasur

Opskrifter på kager

Saftige og skønne pæremuffins med chokoladeglasur. Super nem opskrift på de mest saftige og lækre muffins med pære.

Sådan laver du den her opskrift på pæremuffins – saftige muffins. Nem opskrift.

Se så opdagede jeg lige, at jeg havde tre meget modne pærer liggende i bunden af grøntsagsskuffen. Og gå til spilde? Det må de ikke, vel?Jeg er nemlig slet ikke så pjattet med at smide mad ud. Pærer er gode, men bliver de meget bløde, synes jeg ikke at de er så fristende at spise bare sådan. Til gengæld er de så velegnede til kage- eller i det her tilfælde pæremuffins.

Saftige pæremuffins

Dejen er så nem at arbejde med, da den blot røres sammen med et piskeris- du behøver derfor ikke at have elpiskeren frem, når det er tid til at bage. Dejen skal nemlig ikke overpiskes for længe – det er netop det der giver de bedste og mest luftige muffins. Chokolade på toppen giver lige det ekstra til de lækre pæremuffins, men foretrækker du uden, gør du bare det. De smager jo stadig skønt!(og kan i øvrigt overtrækkes med klassisk glasur i stedet)

 

Pæremuffins med chokoladeglasur

Pæremuffins

Pæremuffins med hvid chokolade, pæremuffins med mørk chokolade. Bare pæremuffins.

Send et fad med nybagte muffins med pærer på bordet, ligesom jeg gjorde og se hvor hurtigt sådan en kagefad kan tømmes. Det går stærkt. I hvert fald herhjemme. Med fire sultne børn og deres to kageglade forældre! De her muffins kan i øvrigt sagtens fryses ned og tages op, som de skal spises. Lad dem tø op en times tid på køkkenbordet og de er stadig saftige og friske.

Pæremuffins med chokoladeglasur

Pæremuffins med chokoladeglasur - saftige og lækre muffins med pærer og chokoladeglasur
Print opskrift Pin opskrift
35 minutter
Antal: 12 store muffins

Ingredienser

  • 225 gram hvedemel
  • 180 gram sukker
  • 0,5 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 100 gram smeltet smør
  • 200 gram kærnemælk
  • 2 stk. æg
  • 200 gram pærer- skrællet og renset vægt (modne pærer i mindre stykker)
  • chokolade- mælk eller hvid chokolade.

Fremgangsmåde

  • Rør de tørre ingredienser sammen, mel, natron, bagepulver, kanel og sukker. Brug fx. et piskeris.
  • Pisk smør, kærnemælk, æg og smør sammen. Brug gerne et piskeris.
  • Pisk nu de våde og tørre ingredienser sammen og vend pærestykkerne i.
  • Fordel dejen i ca. 12 stk. store muffinsforme og bage i ca. 25 minutter i en 180 grader forvarmet ovn. Jeg bruger gerne en muffinsform til at bage dem- det holder på formen.
  • Når kagerne er taget ud, fordeles chokoladestykker på. Når de er smeltet let, smøres chokoladen forsigtigt ud.

Lyst til mere kage:

Herhjemme er der ofte gang i ovnen og der bliver bagt. Ret meget. Men det siger måske sig selv, når moren i huset har en madblog og selv prøver at finde lige den helt specielle opskrift! Nå. Det er ikke altid vi kan nå spises alle kagerne. Nej, det hænder faktisk, at  mængden af kager kan være ret stor! Men det gør egenlig ikke så meget for de fleste kager kan fryses ned og senere tages op og nydes som de er – eller trilles om til snøfler eller Romkugler.

Her er bare nogle af vores favorit kager herhjemme:

Verdens bedste brownies( bare fordi den er det som den hedder: Verdens bedste) Ubetinget den kage vi har bagt flest gange herhjemme.

Drømmekage (fordi det  er opskriften. Den fåes ikke bedre. Saftig og med masser af det gode fyld)

Bladankage (Fordi min søde svigermor var så sød at røbe opskriften på den her kage, som hun altid bagte for sin egne fire unger i det nordjyske) Nu bager jeg den så for mine fire børn og nyder den hver gang.

Pæremuffins med chokoladeglasur Pæremuffins med chokoladeglasur

 

Pæremuffins med chokoladeglasur

Tak fordi du læste med,

Smid meget gerne en kommentar, hvis du prøvebager de her muffins. Jeg vil elske at høre fra dig, samtidig med at  det giver andre læsere mulighed for at se, at opskriften er afprøvet og godkendt!

Hilsen Benedicte 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest