Peberfrugtsuppe

Supper

En peberfrugtsuppe er både sund, velsmagende og super nem at lave. Suppen får den fineste farve fra den røde peberfrugt(ja, røde giver den bedste suppe, da den er sødest, samt flottest i farven i øvrigt)

Den smukke suppe er en favorit hos mange og også hos mig. Ikke uden grund. Den får god smag uden mange ingredienser og bliver sød og krydret på én gang, hvis du tilsætter et nip cayennepeber eller chili. Den bliver dejlig cremet og hvis du serverer den med et godt stykke brød, så får du en sundt, mættende og nærende måltid mad. Det er altså genialt på de lidt mere travle dage!

Du kan lave den mild, stærk, vegansk, fed, mager. Hvad du synes. Se under opskrift.

Så hvis du leder efter en nem og sund aftensmad, så synes jeg at en peberfrugtsuppe er et oplagt valg.

 

Peberfrugtsuppe

opskrift på en cremet peberfrugtsuppe.

Peberfrugtsuppe

Peberfrugtsuppe

opskrift på en Peberfrugtsuppe - nem og velsmagende suppe
Print opskrift Pin opskrift
30 minutter
Servings: 4 portioner

Ingredienser

  • 1 stk løg- grofthakket
  • 3 stk røde peberfrugter
  • 3 fed hvidløg - fintrevet
  • 1 spsk olie
  • 1 nip cayennepeber eller chili
  • 7 dl grøntsagsboullion
  • 1 dåse hakkede/flåede tomater
  • 1 dl fløde- fedtfattig eller fed(eller kokosmælk for vegansk)
  • salt og peber

topping

  • basilikumblade, creme fraiche, brød og evt croutoner

Fremgangsmåde

  • Halver peberfrugter og fjern stilk, hvide hinde indeni og kerner
  • Sautér løg og hvidløg og chili/cayennepeber på mellemvarme i et minut til gennemsigtige
  • Kom peberfrugt ved og vend rundt så alle sider får lidt farve i et par minutter
  • Kom hakkede tomater og boullionvand over og lad simre i ca. 15 min. under låg
  • Blend suppen og kom tilbage i gryden. Kom fløde ved og smag til. Servér gerne dampende varm.

Flere opskrifter på lækre og cremede supper:

For en suppe opskrift er altid dejlig nem at lave og resultatet er altså stort set altid så godt i for hold til tiden investeret i at tilberede suppen. En god suppe opskrift kan tilberedes året rundt og smager lige skønt uanset om det er vinter eller vår.

Her får du mine bud på nogle der kan laves uanset årstid og serveres til både forret eller hovedret – ligesom i øvrigt den her opskrift på peberfrugtsuppe kan

Bagt hokkaidosuppeCremet ærtesuppeAspargessuppe

Velbekomme!

 

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest