Rabarbermuffins uden sukker og sødet med en smule honning i stedet. Luftige og let sund(ere) muffins, som er endnu en af de lækre måder at nyde sommerens grøn-røde stængler på.
Vild med rabarber?
Du er måske i den situation at du elsker at kokkene lækre kager med de grøn-røde stængler, men ønsker et sundere alternativ? Så frygt ej. Jeg har lige opskriften til dig:)
Rabarbermuffins uden sukker
Rabarbermuffins uden sukker
Ingredienser
- 300 gram skyr, 9 % creme fraiche eller yoghurt naturel
- 50 gram smagneutral olie(eller smeltet smør)
- 5 spsk. honning(smeltet)
- 2 stk. æg
- 2 tsk. vanillesukker(eller vanillepulver- eller stange af en halv vanille)
- 250 gram hvedemel
- 1 tsk. natron
- 2 tsk. bagepulver
- 1 knivspids salt
- 1 tsk. stødt kanel
- 150 gram rabarber( i mindre stykker)
- 0,5 dl. grofthakket nødder(som valnødder, mandler eller pekannødder) Brug evt. en minihakker
- evt. en smule perlesukker til drys idne bagning.
Fremgangsmåde
- Varm ovnen til 200 grader(180 grader varmeluft)
- Vend mel med natron og bagepulver.
- Smelt honning let(evt i mikroovn)
- Pisk olie med yoghurt og æg til let luftig masse. Kom mel, salt, vanillesukker, kanel og honning i massen.
- Vend rabarberstykker(finthakket) med nødder i dejen og fordel i muffinsforme. (Bruger du de større hvide papirforme, får du lidt færre.) Dejen hæver en del så fyld kun 3/4 dele op. Drys evt. med en smule perlesukker
- Sæt i ovnen i ca. 20 min. til kagerne er gyldne og hævet.
Opskrifter på rabarberkager
Rabarber er højst ejendommelige. Jeg var egenlig (alt) for gammel, da jeg begyndte at eksperimentere med de herlige og syrlige stængler. Når man ikke vokser op i et hjem med rabarber(eller andre afgrøder) skal det jo ligesom komme et andet sted fra!
Men jeg mindes at vi var på besøg hos gode venner, der havde overtaget et hus, med en have spækket med rabarber. Vel at mærke nogle de ikke selv ville bruge. Så jeg greb chancen og gik ellers i gang med at kokkerere i mit lille køkken på Amager! Men hvilken lyksalighed det var, da jeg kunne trylle mit første glas rabarbermarmelade frem. Min rabarberkærlighed var vakt og sidenhen er det blevet til mange slags køkkensysler med den skønne grøntsag. Ja, det er nemlig en grøntsag og ikke en frugt, som mange af os fejlagtigt tror.
Grøntsag eller ej. De syrlige stængler smager skønt i kager og fordelen er, at man sjældent ender med en oversød kage, men en helt tilpas frisk sag.
Det her er blot nogle af mine aller bedste rabarberkage opskrifter. Håber du er frisk på at prøve dem af?
Let og luftig rabarberkage, Skøn rabarber kage med hvid chokolade, Rabarbertærte, Rabarber trifli med makroner
0 kommentarer