Salat med blomkålsris og ristede mandler

Salater

Jeg er helt ekset med salater. Alle former for salater. Et meget enkelt måltid kan ende med at blive noget  af det bedste, blot det serveres med… en god salat med gode sager. Den behøver ingenlunde være fyldt med mange forskellige grøntsager, bare der er noget sprødt ,frisk og sødt i, så er jeg med.  Den her salat med blomkålsris synes jeg opfylder det. Den er super nem, sund dejlig sprød.

Blomkålsris kan købes i poser, hvor det allerede er finthakket. Det har jeg brugt i den her blomkålssalat, men du kan lige så vel bruge en del af et helt blomkål.

Blomkål er så super dejligt sund og mestrer sig ved at være spækket med vand, fibre og C-vitamin. Jeg er vokset op med en absolut forkærlighed for det hvide kålhoved, da min mor lavede verdens bedste blomkålsgratin. Det holder altså i dag også og jeg laver det jævnligt til familien. Se opskrift her: Nem blomkålsgratin – gratineret

 

 

Salat med blomkålsris  Salat med blomkålsris

 

Salat med blomkålsris og ristede mandler

Opskrift på en sprød og frisk salat med blomkålsris
Print opskrift Pin opskrift
20 minutter
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 300 gram blomkål(meget fintsnittet eller hakket i foodprocessor)
  • 1 stk. æble(jeg brugte pink lady)
  • 1 håndfuld mandler (ristede)
  • evt. lidt grønne blade, som basilikum persille eller lignende.
  • 1 stk. avocado

Dressing

  • 3 spsk. citron(saften heraf)
  • 2 spsk god olie
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Kør blomkål igennem en foodprocesser eller riv på et groft rivejern. Kom i en skål.
  • Hak mandler let groft. Kom olie i en pande og varm op på lidt over middel varme. Kom de hakkede mandler ved og drys med salt. Lad mandlerne stege gyldne i ca. 4-5 min. Rør undervejs, så de ikke bliver for brændte. Afkøl.
  • Kom blomkålsris i en skål. Og fordel æbler og avocado skåret i mindre tern. Drys med ristede mandler.
  • Pisk olie, citronsaft og salt og peber sammen og kom over salaten. Drys evt. lidt grønne basilikumblade over(mest for syns skyld)

 

Salat med blomkålsris

Salat med blomkålsris og mandler

Top dine salater af med noget sprødt, særligt hvis du laver en salat til frokost, som et selvstændig måltid. Det giver tænderne noget at bide  i og  maven noget at arbejde med og dermed mere mæthed. Salater er jo i sig sjældent  mættende. Topper jeg salaten med kerner rister jeg  gerne solsikkekerner, græskarkerner eller sesamfrø på en varm pande. Pas på. Det går stærkt og særligt sesamfrø har det med at poppe op, så vær ved panden imens!

Grofthakkede nødder, som hasselnødder og mandler, let ristet i lidt olie på en pande og vendt med salt giver også en dejlig smag og bid til de fleste salater. Udover de sunde olier  de indeholder selvfølgelig.

Andre salat opskrifter?

Se bare et  lille udpluk af nogle af mine yndlings opskrifter på salater. De holder året rundt!

Salat med melon og avocado

vintersalat med spidskål

Frisk broccolisalat med bacon

 

 

 

 

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest