Skøn hokkaido suppe med kokosmælk og linser

Hverdagsmad til store og små, Supper

Suppe med røde linser og kokosmælk- cremet hokkaido suppe. 

Når dagene bliver kortere og mørkere og de varme dage bliver færre og færre kan jeg rammes med snerten af melankoli. For vinteren? Den er så lang og synes uendelig, når det stadig er efterår.  Men heldigvis liver jeg straks op ved både tanken og synet af de skønne efterårsråvarer i vente.

Når jeg så ser de første Hokkaido græskar i butikkerne, så er jeg svær at styre. Jo, den er god nok.  Synet af de farverige græskar, som kan bruges i alt fra brød, kager og madlavningen er noget af det bedste.

I madlavningen er det allerbedste enten at skærer bidder af græskarret og ovnstege dem olie og timian, salt og peber, til stykkerne er gyldne og søde eller gøre som den her opskrift foreskriver: At tilberede som suppe med røde linser og hokkaido.

Jeg kommer kokosmælk og krydrer med paprika og spidskommen. Det er et super miks. Til de grønne og kødfri dage, vi har herhjemme er suppen mættende og mild i smagen, hvilket både Hokkaido græskar og kokosmælk sørger for. Børnene spiser den også med største glæde, hvilket altid er et godt parameter for at den er børnevenlig. Mine børn spiser nemlig ikke hvad som helst.

En suppe med linser er en god kilde til proteiner, hvis du vælger flere og flere af de grønne dage, som jeg kalder de måltider vi har, som er uden kød. Ikke at der er noget som helst galt med kød og det  spiser vi skam også. Jeg har blot erfaret at mængderne er blvet mindre, på trods af at børnene er blevet større og at hele familien med glæde og (næsten) uden brok, spiser flere og flere af de grønne retter.

En suppe med linser, som den her blendes, og det gør at linserne slet ikke kan ses og blot bidrager til fylde, farve, mæthed og proteinerne.

Suppe med røde linser

Det smager dejligt at toppe den her suppe med røde linser og kokosmælk med ristede græskarkerner. Om du vælger at bruge kernerne fra græskarret eller gør som jeg ofte gør. Jo, vist. tiden kan være knap, så er det super hurtigt at riste græskarkerner på på en tør pande. Tag dem fra, når de popper og er gyldne og kom på suppen med en drys af æbletern. Det smager skønt!

 

suppe med røde linser og kokosmælk

 

Suppe_med_roede_linser

suppe_med_kokosmaelk_hokkaido

Cremet suppe med Hokkaido og kokosmælk

Skøn efterårs og vintersuppe med hokkaido, linser og kokosmælk. Skøn suppe på 30 min.
Print opskrift Pin opskrift
30 minutter
Antal: 6

Ingredienser

  • 1 stk. hokkaido græskar
  • 1 stk. rødløg( i mindre tern
  • 2 fed hvidløg(finthakket)
  • 200 gram røde linser
  • 2 stk. boullionterninger(gerne urte eller grøntsagsboullion)
  • 1 spsk. ingefær(finthakket)
  • 1,6 liter vand
  • 2 dåser kokosmælk
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. paprika
  • salt og peber
  • top den færdige suppe med æbletern og ristede græskarkerner

Fremgangsmåde

  • Skyl græskar og stil græskar på et skærebræt. Skær langs græskar, sådan at du ikke får kernerne med. Kassér top og bund og eventuel kerner, hvis du ikke bruger dem.
  • Kom olie i en stor gryde og vend løg, ingefær, hvidløg og græskartern,( inklusiv skrællen hvis den er pæn)i ca. fem minutter på mellemvarme. Løgene skal ikke brune, blot steges gennemsigtige. Kom linser, boullionterning, paprika, spidskommen og vand ved. Kom låg på og lad suppen koge op.
  • Lad det simre i ca. 10 minutter til græskarstykkerne er møre. Kom kokosmælk ved. Lad simre yderligere i et par minutter.
  • Blend suppen til den er cremet og uden klumper. Tilsæt evt. yderligere lidt mere vand, hvis den mangler. Smag til med salt og peber.
  • Ved servering tilsættes drys af æbletern og græskarkerner, som er letristet til gyldne på en tør pande.

Suppe med røde linser og kokosmælk

Supper må der til. Det er en af vinterhalvårets glæder. Det er sund, billig og nem mad. Og så er det mad, som kan tilpasses efter, hvem der spiser med. Vi har altid børn om bordet og er der noget de holder af, når det er suppetid er det enten at toppe suppen med pastaskruer eller at få lov til at dyppe et godt fuldkornsbrød i suppen. Det kan få alle supper til at ryge ned med største fornøjelse. Jeg, derimod foretrækker en suppe, som er godt spicy og krydrer gerne med masser af frisk eller tørret chili og et drys kerner. Det er læks.

Find din egen måde at nyde dine supper på. Ønsker du flere opskrifter på supper, linker jeg til nogle af mine favoritter lige her:

Spicy suppe med kokosmælk(vegetar)Skøn gulerodssuppeSuppe med søde kartofler og kokosmælk

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

2 Kommentarer

  1. Marie Banke

    Skal græskarret skrælles?

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Hej, nej blot top og bund fjernes(og kerner). Der er en video med i opskriften på selve siden, her kan du se at skrællen er med.

      God fornøjelse😊

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest