Tarteletter med høns i asparges. Det her er bare en skøn klassiker. En klassiker som generationer efter generationer har lavet i det danske land. Det smager skønt og hører sig gerne til på mit bord mindst én gang om året. Ved juletid eller påsketid. Gerne ved begge lejligheder.
Du kan vælge at bruge en en hel kogt høne, som du koger hjemme selv, eller du kan købe hønsekød, som er færdigkogt og købt i pose. Uanset hvad du vælger er opskriften den samme(se mere under opskrift)
Du kan også vælge at bruge kogt kyllingekød i stedet, enten fra bryst eller hel kogt kylling. Det er smag og behag eller efter hvad køleskabet indeholder!
Bage tarteletterne selv kan du selvfølgelig også. Det er jeg dog aldrig kommet til.
Tarteletter med høns i asparges
Tarteletter med høns i asparges
Ingredienser
- 500 gram høne eller kyllingekød i mindre tern(af kogt fjerkræ)
- 2 dåser aspargessnitter(vandet gemmes)
til sovsen
- 4 spsk hvedemel
- 4 dl. boullionvand(gerne fjerkræ) (Enten kogevand som fjerkræet har kogt i eller boullionvand, hvis hønsetern fra frost benyttes)
- 50 gram smør
- 2 dl fløde(halvt fløde og halv 18 % kan bruges)
- salt og peber
- aspargesvæden fra dåsen/glasset
tarteletter
- ca. 14 tarteletter
- lidt hakket persille til servering(kan undlades)
Fremgangsmåde
- Kylling eller høne koges i rigeligt med vand til mør. (Alternativt kan bruges høns i tern fra frost)
- Smør smeltes. Pisk mel ved til en masse. Kom aspargesvæden heri og pisk med boullionvand og fløde. Pisk på lidt over mellemvarme(6 på mit komfur)i et minuts tid til massen er tyknet. Kom kødet heri og vend rundt . Smag til med salt og peber
- Lun tartelettene i ovn efter anvisning på pakken. Kom fyld i og servér straks.
- Drys gerne med lidt finthakket persille.
Flere opskrifter
Er du til alt frede lækreste klassiske danske retter til de mere nymodens af slagsen. Så er du kommet til det rette sted. Herinde finder du alt slags mad. Her er bare nogle af mine yndlings klassiske retter, som både store som små vil elske.
Klassisk mørbradgryde med oksekød og pølser, Bøf stroganoff, Millionbøf med kartoffelmos
Mange hilsner fra Benedicte
0 kommentarer