Vegetarisk burger

Vegetariske retter

En vegetar burger med brune bønner er et godt alternativ til den klassiske burger. Og nej, det er jo ikke en klassisk burger lavet af kød, men alternativet er godt, da de får en god saftig konsistens og stadig har godt med proteiner fra de brune bønner – i den her fars er der cirka 30 gram i alt.

Brune bønner har en mild smag og en konsistens som minder rimelig godt om en klassisk fars. Når bønnerne moses og blandes med gode krydderier og løg fåes en fars som er nem at forme og dermed nem at stege som sprøde burgerbøffer.

Fyldet i en vegetar burger med brune bønner kan varieres i det uendelige, men sprød iceberg, cheddarskiver, tomatskiver, frisk og syltet agurk, frisk og syltet rødløg, guacamole, barbecuesauce, mayo…. fortsæt selv!

Nyd burgeren med kartoffelfrittes eller frittes af søde kartofler for et klassisk burgermåltid.

Vegetar burger med brune bønner

Vegetar burger med brune bønner

Vegetar burger med brune bønner

vegetar burger

vegetar burger med brune bønner - opskrift på en saftig vegetarisk burger lavet af brune bønner, løg med mere
Print opskrift Pin opskrift
30 minutter
Servings: 4

Ingredienser

  • 1 stk. løg - finthakket
  • 2 fed hvidløg - fintrevet
  • 2 tsk soyasauce
  • 340 g brune bønner - fra dåse- drænet vægt(kan udskiftes med sorte bønner)
  • 65 g havregryn
  • 2 tsk røget paprikapulver
  • 1 stk æg - str L
  • salt og peber
  • olie til stegning

Fremgangsmåde

  • Dræn væde fra bønner og mos groft- brug evt. en kartoffelmoser.
  • Tilsæt øvrige ingredienser i en skål og bland grundigt.
  • Del farsen i fire størrelser og form som burgerbøffer. Lad farsen hvile i 30 min på køl
  • Varm nu olie på panden og steg gyldne i ca. 4 min. på hver side til sprøde
  • Servér i en burgerbolle med dit yndlingsfyld.

Vegetariske alternativer til de klassiske retter findes der masser af. Og uanset om du er til kun at spise vegetarisk eller om du veksler lidt imellem både/og, så findes der flere opskrifter herinde på min madblog.

Nedenfor kan du se nogle eksempler:

Find flere opskrifter på vegetariske retter lige her: Vegetarisk kikærtegryderetVegetar frikadellerVegetariske broccoli deller

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest