Knust rosenkål i ovn er en lækker måde at tilberede rosenkål i ovn på.
Nuvel. Der er delte meninger om rosenkål. Jeg er fan, men jeg ved at der sidder mange derude, som har fået rosenkål serveret på sådanne måder, at de ikke er så begejstrede. Men tro mig. Det slutter, når du har smagt de her rosenkål.
For det er en særdeles smagfuld oplevelse og serveres de knuste rosenkål med parmesan med en sød chili sauce eller den her Chilimayo dip. Så er der ikke et øje tørt. Jeg siger det bare.
Knust rosenkål i ovn
Knust rosenkål i ovn
Ingredienser
- 500 gram rosenkål
- 100 gram parmesan - revet
- 1 tsk røget paprika
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Skær stokken af rosenkål, men pas på at der ikke skæres for dybt sådan at de skilles
- Sæt ovn på 200 grader ved alm over under varme eller 185 grader ved varmelugt.
- Damp under låg i ca. 5 min til flot grønne men stadig med bid
- Halver rosenkål og fordel parmesan(vendt med salt, peber, paprikapulver) på en bagplade med bagepapir, sådan at fordelingen af parmesan passer med hvor meget de halverede rosenkål fylder.
- Sæt i ovnen i ca. 20 min til overfladen er gylden og parmesan på bagepladen har svøbt sig om rosenkålen. Drys evt. med ekstra flagesalt
Noter
Andre opskrifter som du kunne være interesseret i
Sprøde rosenkål i airfryer, Majskolber på grill, Blomkålsbøf på pande
Mange hilsner fra Benedicte
0 kommentarer