Smoothie bowl med rødbede og ingefær

Lækre drikke, Vegetariske retter

Smoothie bowl med rødbede og ingefær 

Okay, sagen er den at jeg underviser en tredje klasse i dansk og for et par uger siden lavede vi en danskopgave om en rødbede! Jo, en rødbede. Det fik så totalt kickstartet min rødbedelyst. Jeg spiser rødbede til alt. Bagte, kogt, syltet, rå eller som her i en smoothiebowl med rødbede, ingefær og frosne hindbær.

Det smager så skønt i en smoothie som den her og fylder jeg den med peanutbutter og bær er det egenligt et ret mættende måltid, som jeg gerne nyder som en sund morgenmad eller frokost i weekenden.

Opskriften på den her rødbede smoothie med hindbær og ingefær er så dejlig nem at gå til. Den kræver ikke mere end 10 minutter af din tid, hvis du, vel at mærke, har husket at lægge en banan eller to i fryseren. Den kan dog også laves med en banan der ikke er frossent. Personligt sørger jeg dog altid for at lægge flere bananer på frys, for på den måde er det altid nemt at trylle en ekstra cremet smoothie bowl frem.

Rødbede er så super sund en bede og smager samtidig skønt. Den er spækket med gode sager som A og C vitamin og er lav på mættet fedt og kalorier. Fik jeg nævnt at den også er rig på magnesium, natrium, jern og calcium. Det er sådan lidt win – win, ikke?

Smoothie bowl med rødbede

Smoothie bowl med rødbede

Smoothie bowl med rødbede

Super sund og cremet smoothie bowl med rødebede, ingefær og frosne hindbær
Print opskrift Pin opskrift
10 minutter
Servings: 1 portion

Ingredienser

  • 1 stk. moden banan(frost)
  • 110 gram frosne hindbær
  • 140 gram skrællet rå rødbede
  • ingefær (2x 1 cm skrællet )
  • 1/2 stk. citron(saften)
  • 2 dl. væske(mandelmælk,eller alm. mælk
  • isklumper( ca. 5 stk)

Fremgangsmåde

  • Blend alle faste ingredienser sammen og tilsæt nu væde og isklumper.
  • Blend til en fast smoothie bowl og kom i en skål.
  • Jeg nyder som den er eller topper for eksempel med chiafrø, peanutbutter, blåbær og citronmelisseblade.

Noter

Så nemt er det at lave en sund og antiinflammatorisk smoothiebowl med både smæk på farver og smag. Hindbær og bananer  giver sødme og ingefær citronsaft giver en friskhed. 

Smoothie bowl med rødbede

Lignende opskrifter

Smoothiebowl med havtorn og avocadoCremet smoothie med blåbærSmoothiebowl med spinat, avocado og bær

Interesseret i flere lækre opskrifter?

Så er du velkommen til at skrive dig op til at modtage en mail når der er nyt herindefra. Det gøres både på denne side, men også på forsiden. Mine opskrifter ligger også på både Instagram, Facebook og pinterest. Måske vi ses her?

Mange hilsner Benedicte

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest