De her syltede abrikoser smager bare super godt. Uden at overdrive kunne det godt blive en ny lille favorit til ostefadet, som tilbehør til en krydret indisk gryderet eller som en del af en salat.
Når først abrikoserne har ligget i vand natten over er de klar til at blive kogt med ingefær, kanelstang og mandler. Det er overraskende lækkert og blot svagt krydret, synes jeg. Og det på trods af at ingefær ellers ofte smager kraftigt. Men når det simrer med i gryden mister det den kraftige smag og bliver mindre dominerende. Ingefæren kan sagtens spises med, når de syltede abrikoser er færdige. Det smager faktisk ret godt og så er det jo samtidigt sundt. Win- win!
Forleden serverede jeg en god portion Butter chicken for familien. Vi er alle blevet ret glade for indisk mad og her serverede jeg en hurtig og nem salat. Fintsnittet spidskål med små stykker af pærer. Ovenpå dryssede jeg små stykker af de syltede abrikoser og toppede også med mandel og ingefærstykker fra lagen. Det var ganske nemt, men smagte ikke desto mindre rigtig godt. Så den er hermed godkendt til salater også.
Er du vild med ost- alt fra godt stærke til meget mildne oste er de syltede abrikoser rigtig velegnet og komplimenterer osten godt.
Se min opskrift på syltede abrikoser her
syltede abrikoser
Syltede abrikoser
Ingredienser
- 200 gram tørret abrikoser(de helt tørre, samt semitørret kan bruges)
- 3 dl. vand
- 0,5 dl. eddike
- 50 gram sukker
- 3 cm. frisk ingefær
- 40 gram skoldede mandler i grove stykker
Fremgangsmåde
- Kom abrikoser i en skål og dæk med vand. Lad stå natten over på køkkenbordet.
- Kom vandet i en gryde og bring i kog med eddike og sukker.
- Ingefær skrælles og skæres i mindre stykker og kommer i gryden med abrikoser. Lad simre udner låg i 15 min.
- Kanelstang kommer ved de sidste fem minutter.
- Gryden tages af varmen og mandler uden skal, skåret i mindre stykker vendes med indeholdet i gryden.
- Kom det hele i skoldet glas og opbevar på køl i op til to - tre dage.
- De syltede abrikoser smager dejligt sammen med alt fra stærke til milde oste. Prøv fx. sammen med en brie eller, port salut eller primadoona ost.
- De syltede abrikoser er også velegnet sammen med en krydret gryderet, som tilbehør. Eller hvad med finhak abrikoserne og kom på en portion fintsnittet spidskål. Det er deligt som tilbehør til fx. indiske mad, pga. den milde smag af ingefær og kanel.
Det her kunne måske interessere dig
Syltede rødløg, Appelsinsalat med koriander, Læskende citrus limonade
Tip.
1)Du kan bruge de abrikoser du har på lager. Usvovlede abrikoser kan også bruges. Om det er meget tørret abrikoser eller de mere let tørrede gør ingen forskel. Selv dem der er meget tørre vil blive saftige og lækre efter nogle timer i vand.
2)Et glas med syltede abrikoser med ingefær kan snildt holde sig i et par uger på i en tæt beholder. Det er vigtigt at du skolder glasset eller kommer en anelse atamon i glasset inden der hældes indhold i.
3)En anden måde at sikre sig at glasset forbliver rent og dermed får forlænget holdbarhed er ved at bruge en hel ren ske eller gaffel hver gang der tages af glasset. Det synes ikke af noget, men det er det der afgører om glasset forbliver let sterilt.
Tak fordi du læste med. Det gør mig rigtig glad. Skulle du have kommentarer eller bemærkninger til den her opskrift på syltede abrikoser er du velkommen til at efterlade en besked i kommentarfeltet.
Kh, Benedicte
hov prøver lige igen. hvor er kanelstangen blevet af ?
hejsa, Kanelstang har jeg ikke haft på bloggen, men er det den her du mener
https://benedictesmad.dk/jule-kanel-stjerne/
Hilsen Benedicte 🙂